Lindrucker vindueslås er et sikkert valg!

Lindrucker vindueslaas i hvid

Lindrucker vindueslås i hvid. Kan også fås i sort.

En vindueslås kan være med til at sikre dine vinduer og dit hjem mod indbrudstyve. Det er faktisk en ret effektiv måde at sikre sit hus på, især hvis du vælger vindueslåsen fra Lindrucker. Den er nemlig både stærk og effektiv.

Lever op til europæisk standard
Vindueslåsen fra Lindrucker er hurtig blevet populær, og den er er den eneste vindueslås i verden, som lever den op til kravene i den europæiske normstandard, EN 1627, Annex B, RC 3. Det betyder, at den kan modstå indbrud med koben, skruetrækker, hammer, kiler og metalbor.

Flot og diskret design
Ud over at være svær at bryde op, så har Lindrucker vindueslås et både flot og diskret design. Låsen er designet af Norm Architects, og du kan vælge mellem en sort eller hvid vindueslås, så du får en lås, der passer perfekt til dine vinduer.

Den del af vindueslåsen, som er monteret udendørs, har desuden en refleks. Det betyder, at indbrudstyven kan se, at dit vindue er sikret med en vindueslås og skulle gerne få tyven til at vende om.

Alt du har brug for at vide

Vi har her samlet det, du har brug for at vide om Lindruckers vindueslås:

 

Hvordan fungerer låsen?

Lindruckers vindueslås monteres på både karmen og i vinduets ramme, og det gør låsen stærk.

På vinduets ramme monteres den del, som skal sidde fast i låsen på indersiden, mens der på ydersiden sættes en glassikring. Glassikringen gør det sværere at fjerne listerne og tage glasset ud af vinduets ramme.

I vinduets karm monteres så selve låsen, så når vinduet bliver lukket, bliver delen fra rammen gjort fast i låsen. Låsen kan derfor kun åbnes indefra.

Modsat andre vindueslåse, hvor man bruger nøgler, så er vindueslåsen fra Lindrucker med kode. Det betyder, at du slipper for at skulle bruge en nøgle, når du vil lufte ud derhjemme. I stedet har du valgt din egen trecifrede kode, og så kan du nemt dreje dig frem til den. Drejemekanismen er ligesom den, man kender fra cykellåse.

 

Hvorfor er Lindrucker vindueslås så effektiv?

Lindrucker vindueslås er udtænkt af en opfinder, der havde haft indbrud, og en tidligere ansat i politiet. Den har taget lang tid at udvikle, og det er måske derfor, at resultatet er blevet så godt. Selve låsen er lavet på en måde, så den udnytter styrken i vinduet. Den sidder nemlig fast både i vinduets ramme og karm.

Det gør vindueslåsen særdeles holdbar. Test viser, at den kan klare tryk og træk på 650 kg og kan modstå indbrudsforsøg i 20 minutter med både koben, skruetrækker, hammer, sav og kiler.

Derudover har låsen en indbygget glassikring. Den gør det svært for tyven at fjerne listerne ved glasset, så man kan tage ruden ud af rammen. Derfor er der en ekstra sikring ved at anskaffe sig vindueslåsen.

Køb din vinduessikring her

 

Hvor kan man bruge Lindrucker vindueslåse?

Du kan bruge Lindrucker vindueslåse på alle typer af vinduer. Både i vinduer i træ, plastik og aluminium, og det er uanset, om vinduet er topstyret, sprosset, sidehængt, Dannebrog, med dreje kip eller i fast karm.

Der er dog nogle minimumskrav til vinduets størrelse:

Lindrucker vindueslaas - montering

Venligst udlånt at Lindrucker

A: Vinduesbredde: min. 30 cm
Det er selve bredden på vinduesrammen.

B: Karm til rudekant: min. 2,7 cm
Måles på selve vinduesrammen fra karm til rudekant, når vinduet er lukket.

C: Indvendig karmdybde: min. 3 cm
Det er bredden af karmen fra vinduesrammen og ind.

D: Rammedybde: min. 4,6 cm (under 4,6 cm skal du have en tilpasning af beslag)
Her måles træets dybde i rammen. Det er her der bores for at sætte glassikringen fast.

Det får du i pakken med vindueslåsen

Når du køber en vindueslås fra Lindrucker, får du alle skruer og beslag, der skal bruges til at montere vindueslåsen. Derudover er der også 1 glassikring med. Lindrucker anbefaler 4 glassikringer til hvert vindue, og ønsker du flere af den type sikring, kan de købes separat.

Du skal være opmærksom på, at montageværktøjet ikke følger med, så husk at bestille det også, så du nemt kan montere vindueslåsen.

 

Hvordan monteres en Lindrucker vindueslås?

Med montageværktøjet fra Lindrucker kan du faktisk montere vindueslåsen selv. Lindrucker anbefaler dog, at du får en fagmand til det for eksempel en låsesmed. Så er du sikker på, at monteringen bliver helt rigtigt.

Har du mod på selv at gøre det, så kræver det, at du har en bore-/skruemaskine med 10 mm, 6 mm og 4 mm bor samt bits til at skrue med. Der følger en udførlig montagevejledning med til låsen, og så har Lindrucker selv lavet en video, der viser, hvordan du skal montere låsen:

Lindrucker vindueslås – montering:

 

Placering i tophængte vinduer
Har du et tophængt vindue, så kan vindueslåsen monteres liggende i bunden af vindueskarmen. Låsen skal ske midt på bundkarmen – eller så tæt på midten som muligt. Vindueshøjden skal være min. 50 cm.

Vil du i stedet montere vindueslåsen i siden på dit tophængte vindue, så skal du være opmærksom på, at Lindrucker vindueslås ikke er testet til det. Derfor anbefales det, at du monterer en vindueslås i begge sider af vinduet for at gøre det så sikkert som muligt. Låsen skal sidde så tæt på bundkarmen som muligt, og vindueshøjden skal være min. 50 cm.

Ekstra sikring fra Lindrucker

Lindrucker har ikke kun vindueslåse i sortimentet. De bliver nemlig ved med at udvikle produkter, der kan gøre dit hjem mere indbrudssikkert. Du kan desuden få:

  • Glassikring
    Der følger 1 glassikring med, når du køber en vindueslås, men derudover kan du købe ekstra for at sikre dit vindue bedre. Lindrucker glassikring gør det sværere for indbrudstyven at fjerne listerne ved glasset, og dermed gør det sværere at tage ruden ud.

 

  • Vindueshapse
    Lindrucker har også udviklet vindueshapse, som er mere holdbare end deres konkurrenter. De kan modstå 11 minutters indbrudsforsøg, hvor almindelige hapse giver op efter 20 sekunder. De er designet af Norm Architects, som også står bag designet på vindueslåsen. Endnu et bevis på, at designet på sikkerhedsudstyr kan være flot.

 

Husk at tjekke for rabat

Lindrucker har samarbejdsaftaler med flere forsikringsselskaber, så du kan få rabat på vindueslåsen og i nogle tilfælde også din forsikring. Det gælder blandt andre selskabet som Alm. Brand, CODAN, Topdanmark og Tryg.

Nogle selskaber kræver, at det er en fagmand, der monterer vindueslåsen, så husk at tjekke det, inden du selv giver dig i kast med monteringen.

Leave a Comment